Ledøje-Smørum Kunstforening

 

En aktiv forening af kunstydere og kunstnydere

Følg os på Facebook:


LSK

Kære medlemmer.


Vi vil forsigtigt forsøge os med en ekskursion til Cisternerne.

Turen er noget anderledes pga corona-regler mv., men vi håber alligevel vi kan få en fin oplevelse sammen


Tirsdag den 22/9 Tur til Cisternerne, Søndermarken - overfor Frederiksberg Slot.

Mødetid ved museet kl. 11, - ventetid kan forekomme.

Frokost i Bjælkehuset efter sidste båd er kommet i land.


I 2020 viser Cisternerne en udstilling med den argentinsk fødte kunstner Tomás Saraceno.

Med udgangspunkt i Cisternernes unikke miljø, har Saraceno skabt et storstilet projekt, der er væsensforskelligt fra alt, hvad han tidligere har lavet. Vandet, der vedvarende siver gennem Cisternernes betonkonstruktion, danner et underjordisk, blikstille hav og udstillingen skal således opleves fra båd. Den besøgende inviteres på en sælsom rejse ind i Cisternernes søjlegange. Her åbenbarer forskellige kunstværker sig efterhånden som man stævner ud og bevæger sig ind i det ukendte mørke.


Praktisk:


• At besøget foretages på eget ansvar

• At man selv skal sejle båden

• At der vil være forholdsvis mørkt under sejladsen

• At oplevelsen kan være udfordrende for børn, svagtseende og gangbesværede

• At højlydt adfærd ikke tolereres af hensyn til de andre gæsters oplevelse, idet der er 17 sekunders efterklang i Cisternerne

• At mobiltelefoner ikke må benyttes som lyskilde

• At ind- og udgang er samme sted

• At man skal være iklædt varmt tøj

• At man ikke må berøre drypstenene – hverken med hænder eller de udleverede pagajer

• At man ikke må forlade båden under sejladsen

• At sejladsen har varighed af ca. 45. minutter


Pris for medlemmer: 200 kr. inkl. frokost / 100 kr. uden frokost

Begrænset antal: 16 deltagere.


Ønsker flere at deltage oprettes venteliste til en anden dag.

HURTIG TILMELDING OG BETALING (Din tilmelding er først gældende, når betalingen er registreret) - senest fredag den 28/8 kl. 12.